Leveringspolitik
LEVERING OG FORSINKELSE
1. Levering sker til kantsten ved Kundens forretningssted eller ved vareindlevering, medmindre andet aftales.
Risiko for beskadigelse af det bestilte overgår til Kunden ved levering, hvis levering foretages af fragtfirma udpeget af CEPELO A/S.
2. Levering anses for at have fundet sted, når det købte, er stillet til rådighed for Kunden. Levering er betinget af, at aflæsningsstedet er tilgængeligt, og Kunden er ansvarlig for at der kan ske omgående aflæsning på den aftalte leveringsadresse. Kunden afholder eventuelle merudgifter i forbindelse med genlevering, opbevaring mv.
3. Levering sker via GLS eller tilsvarende fragtfirma. Der opkræves gebyr for fragt og håndtering på ordrer under 3.000,- excl. moms. Leveringstiden kan variere, men CEPELO bestræber sig på at fremsende lagerbeholdte produkter inden 5 hverdage.
4. Såfremt levering foretages af et fragtfirma udpeget af Kunden, eller det købte afhentes af Kunden, overgår risikoen for hændelig undergang ved afhentning fra det lager hvor ordren henstår.
5. Levering uden for Danmark, herunder til Færøerne og Grønland, skal aftales særskilt og skriftligt med CEPELO A/S. Kunden betaler samtlige omkostninger forbundet hermed, herunder eventuel told og afgift.
6. Kunden er ikke berettiget til at ophæve købet i tilfælde af leveringsforsinkelse.