Med denne guide kan du hurtigt og nemt tilknytte din nye Autel ladeboks – helt uden abonnement. Vi gennemgår trin for trin, hvordan du downloader appen, opretter en brugerprofil, forbinder ladeboksen til WiFi og indstiller den ønskede opladningsstrøm. Til sidst viser vi også, hvordan du kan starte opladning og dele boksen med andre brugere. På få minutter er din ladeboks klar til brug.
Trin 1 – Download Autel Charge app
- Autel Charge – App Store
- Autel Charge – Google Play
Trin 2 – Opret en brugerprofil
- Åbn appen og vælg Log ind/Registrer.
- Indtast din mailadresse, accepter vilkår, og tryk Registrer.
- Du modtager nu en 4-cifret bekræftelseskode på mail.
- Indtast koden og tryk Fortsæt.
- Opret en adgangskode, der opfylder de viste krav, og afslut registreringen.
Trin 3 – Tilføj din ladeboks
- Vælg Tilføj min hjemmelader.
- Scan QR-koden.
- QR-kode, serienummer og pinkode findes i den medfølgende manual eller i zip-lock posen med de 2 ladebrikker.
- Forbindelsen oprettes via Bluetooth.
Trin 4 – Tilslut ladeboksen til WiFi
- Gå til Mig → Min oplader → WiFi-forbindelse.
- Vælg dit WiFi-netværk (bemærk: skal være 2,4 GHz) og tilslut.
Trin 5 – Indstil opladningsstrøm
- Gå til Mig → Min oplader → Max opladningsstrøm.
- Vælg den ønskede strømstyrke:
- 16A = 11 kW
- 32A = 22 kW
Start opladning
Din ladeboks kan startes på to måder:
- Via Autel Charge appen
- Med de medfølgende RFID-kort/brikker
Del din ladeboks med andre
- Den nye bruger downloader Autel Charge app og opretter en profil.
- Ejeren af ladeboksen går til Mig → Min oplader → Del med familie → Inviter.
- Indtast mailadressen på den person, du vil dele boksen med.
- Den inviterede modtager en notifikation i appen og kan nu tilgå ladeboksen.
Din ladeboks er nu sat op og klar til brug!